Prosecco
Prosecco var oprindeligt navnet på druen der anvendes i den friske og perlende mousserende vin fra Norditalien. I 2009 valgte man at navngive druen Glera.
Prosecco produceres til forskel fra Champagne ved at andengæringen finder sted i tank fremfor i flasken som Champagne. Metoden kaldes Charmat.
Prosecco er nok mest kendt for at være en del af den populære italienske drink Aperol Spritz. Og det er lidt en skam for Prosecco findes i nogle utrolig fine og raffinerede udgaver, som bønderne i Norditalien er lige så stolte af at producere, som franskmændende er af deres Champagne.